Hvad er en visningskalender?
Kalenderen bestemmer, hvilket layout skærmene viser hvornår – fx morgenmenu før kl. 11 og frokost bagefter. Én kalender kan bruges af så mange skærme, I vil.
Hvad hvis vi får brug for flere kalendere?
I tilføjer selv en kalender i administrationen og godkender købet. Resten af den igangværende periode betaler I kun forholdsmæssigt.
Hvordan opsiger vi?
I kan selv nedlægge kalendere. Opsigelsen gælder fra den næste betalingsperiode.
Er skærme og afspillere med i prisen?
Nej, I bruger jeres egne skærme. Vi rådgiver gerne om, hvilke skærme og afspillere der passer til jer.
Hvor ligger vores data?
På vores egen server i EU. Systemets e-mails sendes også gennem en europæisk leverandør.
Koster bookinger ekstra?
Nej, bookinger er en del af Info-Center. I forbinder selv jeres bookingsystem, og skærmene viser hal- og banetavler og mødelokaleskilte uden ekstra licens.
Skal vi betale ekstra for baggrundsradio?
Nej, radioen er inkluderet. Offentlig afspilning af musik kræver dog jeres egen aftale med Koda/Gramex.